VIL DU VIDE MERE?
Under de forskellige faner kan du finde information om Julies uddannelse, hvilket repertoire Julie synger og uddrag fra anmeldelser.
Julie Meera ønsker at nedbryde en række af de fordomme, der knytter sig til opera og klassisk musik, og hun arbejder med de store operafortællinger i intime koncertformater og storslåede iscenesættelser.
Således kunne man i 2015 opleve hende i Kasper Holtens iscenesættelse af Carl Maria von Webers Der Freischütz og allerede året efter sang hun partiet som Barbarina i Elisa Kragerups iscenesættelse af Wolfgang Amadeus Mozarts Le Nozze di Figaro. Begge på Det Kgl. Teater.
I 2018 medvirkede hun i turnéforestillingerne Le Nozze di Figaro og Carmen, der begge blev produceret af GuidOpera og opført på alternative koncertlokationer i Danmark og Sverige.
I 2021 sang hun sopranpartiet i Händels Messias med Sønderjyllands Symfoniorkester.
Senest har hun været en hyppigt benyttet solist på Den Fynske Opera, hvor hun desuden har sunget hovedpartier i Sovedrikken (2019) med musik af C.E.F. Weyse og Antonin Dvořáks Rusalka (2022).
Julie Meera brænder for den nyskrevne opera og uropfører jævnligt nye værker.
I 2017 medvirkede hun i uropførelsen af Niels Marthinsens kammeropera DARWIN på Aarhus Sommeropera og i 2020 medvirkede hun til uropførelsen af Frederik Zeuthens nye kammeropera And all was still på Herning Opera Festival med Ensemble MidtVest og dirigent Bo Holten.
Som en del af et særligt sammensat hold medvirkede hun til opførelsen Håkon Børresens genfundne opera Den Kongelige Gæst ved Copenhagen Opera Festival i 2019 og i juni 2020 sang hun partiet som Arminda i Mozarts sjældent opførte forviklingsopera La Finta Giardiniera i en unik iscenesættelse skabt af instruktør Joseph Alford direkte til et online-format.
I efteråret 2021 medvirkede Julie i uropførelsen af Stille Slag, en opera skrevet af Louise Alenius og Tanja Diers. Operaen blev instrueret af Tue Biering og uropført på Teater Republique. Samme år indspillede holdet bag forestillingen værket, der udkom på et album udgivet af Dacapo Records i 2023.
I 2022 medvirkede Julie Meera i TV-serien Operarejsen på DR2, hvor hun uropførte Allan Gravgaard Madsens arie Träume Nicht for sopran og orkester med Aarhus Symfoniorkester og dirigent Nathanaël Iselin i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus.
Julie Meera brænder for den nyskrevne opera og uropfører jævnligt nye værker.
I 2017 medvirkede hun i uropførelsen af Niels Marthinsens kammeropera DARWIN på Aarhus Sommeropera og i 2020 medvirkede hun til uropførelsen af Frederik Zeuthens nye kammeropera And all was still på Herning Opera Festival med Ensemble MidtVest og dirigent Bo Holten.
Som en del af et særligt sammensat hold medvirkede hun til opførelsen Håkon Børresens genfundne opera Den Kongelige Gæst ved Copenhagen Opera Festival i 2019 og i juni 2020 sang hun partiet som Arminda i Mozarts sjældent opførte forviklingsopera La Finta Giardiniera i en unik iscenesættelse skabt af instruktør Joseph Alford direkte til et online-format.
I efteråret 2021 medvirkede Julie i uropførelsen af Stille Slag, et korværk skrevet af Louise Alenius og Tanja Diers. Værket blev uropført på Teater Republique og blev instrueret af Tue Biering i et visuelt koncept af Ida Grarup. Samme år indspillede holdet bag forestillingen værket, der udkom på et album udgivet af Dacapo Records i 2023.
I 2022 medvirkende hun i Figura Ensembles forestilling Hormondagbogen på Takkelloftet, hvor hun blandt andet uropførte nye værker af Mette Nielsen, Li-Ying Wu og Pernille Louise Sejlund.
Samme år medvirkede Julie i TV-serien Operarejsen på DR2, hvor hun uropførte Allan Gravgaard Madsens arie Träume Nicht for sopran og orkester med Aarhus Symfoniorkester og dirigent Nathanaël Iselin i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus.
Julie Meera medvirker til at skabe forøget fokus på opera af høj kvalitet for børn og unge.
I 2018 og 2019 medvirkede hun i Det Kgl. Teaters operaprojekt for børn, PixiOpera, hvor de mindste i familien kan få en sjov og uhøjtidelig introduktion til en opera i miniformat. Senest har Julie Meera medvirket i PixiOperaen, Teaterfuglene (2023), skrevet og instrueret af Kasper Holten.
På Zangenbergs Teater medvirkende hun i 2019 i uropførelsen af børneoperaen Philomenas Stemme med musik af islandsk-tyske Steingrimur Rohloff. En opera, som Politiken beskrev som en “lille perle”.
Julie Meera har en omfattende koncertvirksomhed og er ofte solist med nationale og internationale ensembler og orkestre, såsom Prinsens Musikkorps, Sønderjyllands Symfoniorkester, Cairo Symphony Orchestra, Akademisk Kor & Orkester, med flere.
Sammen med sin faste duopartner, organist Anne Agerskov, opfører Julie Meera store symfoniske værker i nye stemningsfulde udgaver for orgel og sang blandet med glemte perler af kendte komponister. Læs mere på siden her: ensembler
Under de forskellige faner kan du finde information om Julies uddannelse, hvilket repertoire Julie synger og uddrag fra anmeldelser.